Fotograf: Linda Hansen
Foredrag

Stine Askov: Nøjsomheden - bogen bag filmatiseringen

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Billet: 100 DKK
Sted
Munkebo Bibliotek
Lindøalleen 47,
5330 Munkebo
Stine Askov fortæller om sin vej ind i forfatterverdenen, om tilblivelsen af ”Nøjsomheden” og hendes syn på filmatiseringen.

Kerteminde Bibliotekerne tilbyder dette foredrag i samarbejde med Munkebo Kultur- og Biblioteksvenner.

Stine Askov er kendt for sit skarpe og humoristiske blik på menneskelige relationer og sociale strukturer. Det mærker man tydeligt i hendes roman ”Nøjsomheden”. Bogen handler om Mona, som bor i ghettoen Nøjsomheden i Helsingør sammen med sin familie. Romanen, såvel som boligområdet, er fyldt med skæve eksistenser – men også stærke kvinder. 

Filminstruktør Hella Joof står bag filmatiseringen af Nøjsomheden, som rammer biograferne i efteråret 2026. 

Til dette foredrag deler Stine fortællinger om sin rejse ind i forfatterverdenen og om de mennesker, der har inspireret hende til at skrive. Hun dykker ned i forfatterskabets dybder og giver indsigt i baggrunden for "Nøjsomheden", samt hendes syn på filmatiseringen.

Hvor og hvornår:

Onsdag d. 7. oktober kl. 19-21 på Munkebo Bibliotek.

Billetpris: 100 kr. 

Billetter kan købes her på hjemmesiden eller hos bibliotekets personale. Der sælges desuden billetter i døren, men da der er begrænsede pladser er man ikke garanteret en billet, hvis man venter til dagen.