Kerteminde Kommunes biblioteksstrategi
Kerteminde Bibliotekerne arbejder ud fra en strategi, hvor fokusområderne er kulturelle fællesskaber, læselyst og børn & unge. Læs mere om strategien her.
Forordet til biblioteksstrategien (fra 2021)
I Kerteminde Kommune har vi tre biblioteker fordelt i byerne Munkebo, Langeskov og Kerteminde.
Inden for de seneste år er både Munkebo Bibliotek og Langeskov Bibliotek flyttet ind i nye fysiske rammer, og Langeskov Bibliotek er blevet integreret, så det både er skole- og folkebibliotek.
I Kerteminde Kommune står vi derfor med et biblioteksområde i nye omgivelser og med nye målgrupper.
I Kultur- og Fritidsudvalget har vi besluttet, at vores biblioteker skal styrkes.
Biblioteksområdet har i forbindelse med Budgetaftale 2019-2022 fået tilført flere midler, og vi kan nu arbejde med at gøre vores biblioteker mere kulturbærende ved at iværksætte flere lokale kulturprojekter og -møder.
Det sætter en ny dagsorden og medfører et behov for en strategi for, hvad vores biblioteker skal kunne tilbyde Kerteminde Kommunes borgere i fremtiden.
Kultur- og Fritidsudvalget præsenterer en strategi, som er blevet til via et samarbejde med bibliotekernes personale og dialog med bibliotekernes venneforeninger, en gruppe af børn og unge samt kommunens skoler.
De har hver især bidraget til en strategi, der indeholder tre strategiske fokusområder:
• Kulturelle fællesskaber
• Læselyst
• Børn og unge
Vi håber, at fokusområderne giver bibliotekets personale og dets brugere et godt værktøj til at skabe en retning, der resulterer i spændende initiativer og nye samarbejder. Kultur- og Fritidsudvalget vil bruge strategien til fortsat at støtte op om, at vi får nogle biblioteker, der har mulighed for at favne fremtidens muligheder.
Jens Gantriis
Formand for Kultur- og Fritidsudvalget
Læs hele Kerteminde Kommunes Biblioteksstrategi