Samarbejde med daginstitutioner og skole
Daginstitutioner og skoler kan booke flere forskellige tilbud på Kerteminde Bibliotekerne.
Få et lånerkort til institution eller skolen
Har din institution eller skole ikke allerede et lånerkort? Så udfyld gerne denne blanket og aflever den på biblioteket. Så opretter vi et institutionslånerkort til jer. Hver institution kan have flere lånerkort, alt efter, hvordan det passer jer.
Tilbud til daginstitutioner og indskolingen
Brug biblioteket
Kom på besøg på biblioteket! Vi har plads til hyggeeftermiddage, alternativer til almindelig klasseundervisning og selvfølgelig til at klassen bare kommer og finder frilæsning.
Du kan booke biblioteksrummet til klassen både med og uden tilstedeværelse fra en bibliotekar.
Sprog-fitness
Sprog er noget, vi leger!
Vi elsker sprog - at tale, læse, skrive, lytte og selvfølgelig at lege med det.
Hvert år inviteres skolegrupperne i daginstitutionerne, 0. klasserne og indskolingsklasserne til en årlig sprogfitnessdag med folkebiblioteket som bindeled mellem skoler og daginstitutioner. Målet er via samarbejde med relevante fagligheder at igangsætte taktile og kinæstetiske læreprocesser for at skabe interesse og glæde ved sprog og læsning.
Sprog-fitness
Næste Sprogfitness event er onsdag d. 7. maj 2025
Sprogfitness er et koncept for de ældste i børnehaven, 0. klasserne og indskolingen med sjove og lærerige sproglege, som styrker børns glæde ved sprog, læsning og læring samtidig med, at børnene får bevæget sig. Sproglegene understøtter kropslige læringsstile, samarbejde og sociale kompetencer.
Legene kan nemt justeres i sværhedsgrad så de passer til flere aldersgrupper. Nogle af legene kræver rekvisitter, fx billed- eller bogstavkort, som du kan finde her på siden sammen med en beskrivelse af legene.
Projektet startede i 2013 med støtte fra Slots- og Kulturstyrelsen og er et samarbejde mellem AalborgBibliotekerne og UCN pædagog- og læreruddannelse, som hvert år udvikler nye lege.
Sprog-fitness resten af året
I kan lege Sprogfitness hele året - alle legene kan nemlig findes her, hvorfra I kan printe billed- og ordkort. I kan også lave jeres egne og det er ikke et krav til legene, at I skal bruge præcis de ting, der står beskrevet - brug hvad I har til rådighed.
Legene kan bruges som et supplement til jeres undervisning i hverdagen, både på tværs af klassetrin og de fag, der undervises i - det kan fx være engelsk eller matematik.
I kan også kontakte jeres lokale bibliotek for at høre, om de vil samarbejde omkring et eller flere forløb.
Mest for børnehaven
Børnehavedepoter
Børnehavedepoter
Biblioteket sender 40 bøger afsted hver tredje måned.
Bøgerne lånes i de tre måneder, og byttes så til nye bøger hen over en uge.
Materialerne er mærket med et 'depot'-mærke, og kan afleveres på et af de tre kommunale biblioteker, hvis de ikke når at komme med kasserne.
Mest for indskolingen
Biblioteksorientering
Eleverne lærer biblioteket at kende på en time. Vi tilpasser orienteringen ud fra klassetrin og specifikke ønsker.
Eksempler på punkter til biblioteksorientering
Vi gennemgår eksempelvis:
- Oprettelse af lånerkort til eleverne.
- Hvordan de finder bøger til deres alderstrin og interesser på biblioteket.
- Hvordan de låner og afleverer bøger.
Varighed: 1 time
Workshops
Bibliotek tilbyder workshops, som kan bookes efter en enkelt klasses behov eller til større temadage på skolen.
Vi tager helst afsæt i litteraturen eller fortællingen, men vi har også mere alsidige muligheder.
Workshops kan afholdes på skolen eller på biblioteket.
Vi tilbyder følgende workshops:
Tegneworkshop
Vores børnebibliotekar Signe byder op til sjov og ballade med en tegneworkshop. Der kommer tips og tricks til, hvordan man får tegninger til at ligne det man tegner, uden at det bliver for realistisk eller for svært.
Der tilføjes også fakta om emnet, hvad enten det er fantasy, dyr eller generel anatomi.
Målgruppe: 6-7 år
Varighed: 1-2 timer.
Bibliotekaren hjælper
Herunder ser du en række eksempler på, hvad du kan bruge vores bibliotekarer til i løbet af skoleåret.
Bogkasser til klassen
Biblioteket tilbyder muligheden for, at du bestiller en kasse med et udvalg af bøger til frilæsning. Vi tilpasser bogkassen ud fra klassetrin, antal af elever og et tema, som du giver os. Bogkassen skal afhentes på biblioteket.