Gå til hovedindhold
Regler for lån og brug af borgerlokaler på Kerteminde Bibliotekerne
Hvem kan låne
- Lokalerne er fortrinsvis for foreninger, selvorganiserede åbne fællesskaber og aktiviteter, der understøtter bibliotekets rolle og kerneværdier som et åbent demokratisk mødested, et sted for dannelse og folkeoplysning.
- Lokalerne kan ikke reserveres til rent private sammenkomster og må ikke anvendes til kommercielle formål.
Prioritering
- Ved flere forespørgsler på samme tidsrum prioriteres der efter følgende rækkefølge:
- Bibliotekets egne og andre kommunale aktiviteter
- Folkeoplysende foreninger
- Aktiviteter, der er i tråd med bibliotekets kerneværdier
- Åbne fællesskaber (enten frit tilgængelige eller med tilmelding)
Brug af lokalerne
- Der må ikke indtages eller serveres alkohol i lokalerne uanset arrangementstypen.
- Brugerne er ansvarlige for at efterlade lokalerne i opryddet stand. Borde, stole og reoler skal stilles tilbage på deres plads.
- Biblioteket kan til enhver tid ændre eller afvise en booking, hvis reglerne ikke overholdes, eller hvis arrangementet vurderes ikke at stemme overens med bibliotekets kerneværdier.
Bookingregler
- Private fællesskaber kan ikke booke lokaler, men er velkomne til at bruge dem, hvis de står ledige.
- Biblioteket forbeholder sig retten til at aflyse en booking, hvis arrangementet vurderes ikke at være i overensstemmelse med ovenstående retningslinjer.
- Borgerlokalerne på Kerteminde bibliotek kan bookes ved henvendelse i den betjente åbningstid, eller ved at sende en mail til bibliotek@kerteminde.dk.