Rikke Ruhwald
Workshop

Upcyclingsworkshop - og pimp dit tøj med tråd

Tid
14:00 - 17:30
Pris
Billet: Gratis
Sted
Kerteminde Bibliotek
Strandvejen 41,
5300 Kerteminde
Kom til workshop og lær at upcycle genbrugstekstiler. Til denne workshop lærer du også at personalisere dit tøj med tråd, så det bliver unikt og langtidsholdbart.

I april måned holdes der tre workshops i upcycling med genbrugstekstiler. Til denne workshop viser Rikke Ruhwald og Pia Juel hvordan man kan upcykle tøj. Alle er velkomne til at tage deres egne projekter med eller kaste sig ud i en given opgave med en tekstilgruppe, som ellers ville være blevet brændt.

Lotte Helle fra Butik Meter viser desuden, hvordan man kan personalisere sit tøj med nogle simple teknikker og dermed gøre det både unikt og langtidsholdbart. Medbring gerne dit eget tøj til denne del af workshoppen.

Det er gratis at deltage - men husk at hente din billet her på hjemmesiden, da der er begrænsede pladser. 

Der er workshops på følgende datoer:

  • Tirsdag d. 7. april
  • Tirsdag d. 14. april: Upcykling og pimp dit (medbragte) tøj med tråd.
  • Tirsdag d. 21. april

Om UPCY5300 og Rikke Ruhwald

UPCY5300 er et syfællesskab fra Kerteminde, som henvender sig til børn og unge fra 4. klasse. Det blev stiftet af Rikke Ruhwald i 2023. Rikke har arbejdet som designer og med modeshows i Paris - hun har altså været med til at skabe vores store overforbrug af tøj, og nu kæmper hun igennem Fashion Revolution Fyn for, at vi skal bruge tøj længere og få den tekstile dannelse tilbage i egne hænder.

Om Lotte Helle

Lotte driver Butik Meter i Kerteminde, hvor der sælges metervarer, sytilbehør og materialer til broderi. Det har altid været arbejdet med det tekstile, der har ligget Lottes hjerte nært - stof, broderi, nål og tråd sammen med undervisning i de teknikker der hører til i den verden. 

Modeshow

Noget af det flotte tøj, som bliver lavet til de tre workshops, vil blive vist frem til modeshowet "Klædt på til fremtiden", som afholdes lørdag d. 25. april kl. 13.30 på Kerteminde Bibliotek. 

Fashion Revolution Fyn arrangerer modeshowet med fokus på genbrugt, upcyclet og repareret tøj på Kerteminde Bibliotek lørdag d. 25. april kl. 13.30. 

Alle er velkomne til showet, men vi har også brug for nogen, som synes det kunne være sjovt at gå model. Er det noget for dig? Så send en sms til Rikke på tlf. 26797340. Deadline for tilmelding er d. 16. april.