Sammen om beredskab

Morgenbrød, fællessang og beredskab

Tid
09:00 - 12:00
Sted
Kerteminde Bibliotek
Strandvejen 41,
5300 Kerteminde
Vi inviterer til gratis morgenbrød, borgmesteren holder åbningstale og dem der har lyst, kan være med i fællessang om fred. Der vil være stande, hvor du kan få information om beredskab på alle niveauer.

Program for åbningen

Kl. 9: Morgenbrød (vi serverer morgenbrød til de 300 første eller indtil kl. 10.30 - alt efter hvad der kommer først).

Kl. 9.30: Åbningstale ved borgmester Michael Nielsen.

Kl. 10-10.30: Fællessang med Kerteminde Biblioteks Venner og Kerteminde Musik- og Kulturskole.

 

Stande (kl. 9-12)

Ved standene kan du møde:

 

Beredskabet i Kerteminde Kommune

Hvad kan du forvente af kommunen og hvad skal du selv have styr på, hvis krisen er ude. Ved denne stand kan du få en god snak om kommunens beredskabsplan.

 

Park og Vej - forberedelse på stormflod i Kerteminde Kommune

Hvem har ansvar for hvad, når der er oversvømmelser? Hør mere om, hvad Kerteminde Kommune er ansvarlig for, og hvad du som privat ejendomsejer selv skal stå for.

Kom også til oplæg om stormflod i Kerteminde Kommune kl. 10-10.30.

 

Folk & Sikkerhed - information om drikkevand og beredskab

Folk & Sikkerhed er en upartipolitisk, uafhængig, folkeoplysende organisation. De er Danmarks største organisation inden for forsvar, beredskab og sikkerhedspolitik siden 1975.

 

Beredskabsforbundet - har du styr på dit hjemmeberedskab?

Beredskabsforbundet uddanner borgere i at klare sig selv, når det gælder - på den måde, gør vi Danmark mere robust.

Kom også til mini-kurset "Har du styr på dit hjemmeberedskab?" kl. 11-11.10 og kl. 12-12.10.

 

Hjerteforeningen - du kan være med til at redde liv

Kom forbi til en snak om hjertestop og genoplivning. Afprøv hjertemassage på en dukke sammen med en hjerteredder-instruktør. 

Kom også til Hjerteredderkursus (med tilmelding) kl. 11-11.45.