Kreativ golfsjov for hele familien
- Tid
- 10:00 - 12:30
- Pris
-
Billet: Gratis
- Sted
-
Kerteminde Bibliotek
Strandvejen 41,
5300 Kerteminde
I anledning af Danish Golf Championship 2026 inviterer Kerteminde Bibliotek børn og familier til en kreativ workshop med golf som tema.
Vi dekorerer golfbolde, farvelægger flotte golfflag og bygger sjove forhindringer til en minigolfbane. Med tuscher, farver, pap og andre kreative materialer kan børn og voksne skabe deres helt egne golfbaner fyldt med tunneler, bakker og finurlige udfordringer. Måske skal bolden gennem en hajtunnel, over en strandbro eller forbi et fyrtårn på vej mod hullet?
Sammen med Trine fra Villu udforsker vi, hvordan simple materialer kan forvandles til et kreativt minigolfunivers. Undervejs afprøver vi vores idéer på en lille minigolfbane og ser, om bolden kan klare turen gennem forhindringerne og i hul.
Glæd jer til nogle hyggelige timer fyldt med kreativitet, leg, fordybelse og skaberglæde for hele familien.
Hvor og hvornår
Lørdag den 15. august kl. 10.00-12.30
Gratis med tilmelding
Aktiviteten er gratis og kræver ingen erfaring med golf – kun lysten til at skabe, bygge og have det sjovt sammen.
Vi glæder os til at se jer.