Find ny fællesskaber i Kerteminde
Kerteminde Bibliotek ønsker at støtte fællesskaber og bekæmpe ensomhed i kommunen. Derfor deler vi her en spændende mulighed for at finde nye fællesskaber gennem Boblberg i samarbejde med Røde Kors.
Af Nadja
Inspiration til fællesskaber i Kerteminde Kommune
Er du på udkig efter nye venner? Nogen at dele dine hobbyer eller oplevelser med? Så er du kommet til det rette sted!
Boblberg er Danmarks største app for sociale fællesskaber. Her kan du og andre brugere skabe nye sociale relationer og fællesskaber baseret på jeres fælles interesser. Det er et uformelt forum, hvor det ikke handler om at opstille et perfekt billede, men hvor du i stedet for har en unik mulighed for at finde andre, der står i samme situation som dig og leder efter det samme.
Opret en gratis profil og udforsk de mange opslag fra andre brugere. Mød mennesker til oplevelser, gåture, strikkeklubber, rejser, løbeture og meget mere! Tusindvis af fællesskaber og venskaber er allerede blevet skabt på Boblberg.
Boblberg har netop oprettet en inspirationsside til borgerne i Kerteminde Kommune, som du kan se her: Boblberg i Kerteminde Kommune
På Kerteminde Bibliotek finder du ikke kun bøger, men også et rum, hvor fællesskaber kan blomstre. Kom og vær en del af vores aktiviteter, deltag i vores læseklubber, eller opdag nye fællesskaber gennem Boblberg.
Vi håber, at mange borgere vil tage initiativ til at finde nye fællesskaber og skabe stærkere sociale bånd i vores lokalsamfund!