Kerteminde Bibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Julie Arndrup

Kort om bogen

Alix elsker at spille ishockey, men har svært ved at styre sit temperament. Måske kan hun få hjælp af Ezra, der tilsyneladende aldrig lader sig gå på af noget? Spændende og romantisk graphic novel for ca. 12-16-årige

Beskrivelse

Alix' drøm er at leve af at spille ishockey. Men hun bliver mobbet af holdets kaptajn, mister besindelsen og slår. Træneren siger at Alix skal få styr på sit temperament, hvis hun vil med på ungdomslejr. Alix har bemærket, at Ezra altid tackler mobning fint. Hun opsøger ham, for at lære hvordan. Mens de to lærer en masse om hinanden opsøger de bl.a. Alix' far, der også spiller ishockey og Alix hjælper Ezra og hans dramavenner med kulisser til deres forestilling. Og Alix opdager at Ezra ikke kun er til fyre, så måske kan de blive mere end venner? Illustreret af forfatteren

Vurdering

En helt enormt sød og varm historie om at være ung og søgende i livet. Der er mange temaer, som fx familie, venskaber, seksualitet, mobning og sårede følelser. Illustrationerne er udtryksfulde i sarte farver og fortæller sammen med teksten en helstøbt og vedkommende historie, som de fleste unge vil kunne spejle sig helt eller delvist i. Det er også fedt at kønsrollerne er vendt om og sportstypen er en pige og nørden en dreng

Andre bøger om samme emne

Bogen er oplagt til fans af Heartstopper. Bog 1. Stemningen med forelskelse, accept og at lære sig selv at kende møder vi også i Ti knive i hjertet