digital artikelservice logo
Foto:bibliotek.dk

Som bruger af Kerteminde Bibliotekerne og borger i Kerteminde Kommune har du mulighed for at anvende Digital Artikelservice til at bestille digitale kopier af tidsskriftartikler og få dem sendt som PDF direkte til din e-mail. Bestilling sker via bibliotekets hjemmeside eller bibliotek.dk

 

Du kan vælge mellem en lang række forskellige artikler lige fra videnskabelige tidsskrifter til bl.a. mad- og motionsmagasiner.

 

Sådan gør du


Bibliotekets egen hjemmeside

  1. Lav en søgning i søgefeltet øverst på siden
  2. Til højre for søgefeltet kan du ændre ”søg i alle” til ”artikler”.
  3. Find den artikel du ønsker og tryk ”bestil digitalt kopi”.
  4. Log ind med dit bibliotekslogin.
  5. Afvent modtagelse af artiklen på mail.

Bibliotek.dk

  1. Lav en søgning i bibliotek.dk
  2. Hvis søgeresultater indeholder artikler, så vil der være et link 'Bestil digitalt kopi” ved de fleste artikler og tidsskrifter.
  3. Klik på linket 'Bestil digitalt kopi'.
  4. Log in på bibliotek.dk hvis ikke du allerede har gjort det og udfyld informationer.
  5. Afvent modtagelse af artiklen på mail.

Levering

Når du har gennemført en bestilling, går der ikke mange sekunder, før du får en besked pr. mail fra Det Kongelige Bibliotek om at bestillingen er modtaget (under 1 minut) – og efterfølgende en ny mail, med et link til artiklen fra Det Kongelige Bibliotek.

Hvis Det Kongelige Bibliotek har scannet artikel i forvejen, går der kun få sekunder, før du får adgang til at downloade artiklen. Hvis ikke kan der gå omkring 24 timer.

Der vil være angivet en udløbsdato i den mail, som giver adgang til at downloade artiklen. Det betyder blot, at du skal have downloadet artiklen til din computer inden den pågældende dato. 

Bemærk: Der kan være undtagelser, hvor en artikel på grund af licensmæssige forhold ikke må leveres til download. I disse tilfælde vil en artikel blive leveret til afhentning på dit valgte afhentningsbibliotek.


Vejledning

På youtube kan du få en vejledning til at komme i gang med Digital Artikelservice.



Af: Jill Iversen

Udgivet: Onsdag 18. maj 2022 • Opdateret: Onsdag 2. august 2023