mediestream billede
Foto:mediestream

Gå til Mediestream (adgang på biblioteket)

Mediestream Folkebibliotek gør det muligt at læse i udvalgte historiske aviser fra perioden 1918 til 2001. Mediestream Folkebibliotek er et stærkt værktøj til borgere med interesse i slægtsforskning og historie. Du kan dykke ned i millioner af helsides avissider med artikler, reklamer, virksomhedsnyt, dødsannoncer og mange andre elementer. 

Lige nu tæller tilbuddet ca. 6,5 mio. avissider fordelt på 40 titler, men samlet set er der adgang til 10 mio. historiske avissider, fordi der i forvejen ligger fem millioner avissider, hvor copyrighten er ophørt og derfor frit tilgængelige for brugere af Mediestream. 

Antallet vokser, efterhånden som nye avistitler bliver digitaliseret. Indholdet består af hele aviser med digitaliserede helsider. Du læser artiklerne i deres ”oprindelige miljø” af tidsbeslægtede artikler og annoncer.

Mediestream er Det Kgl. Biblioteks indgang til digitale samlinger af dansk kulturarv i form af aviser, radio, tv og reklamefilm. 

De aviser der er tilgængelige via Mediestream Folkebibliotek er såkaldte ”ejerløse” aviser, som ikke udkommer længere, eller avissider, som er mere end 100 år gamle og derfor frit tilgængelige for alle. De aviser, der er derimod er beskyttet af Ophavsretsloven, kan man kun få adgang ved at møde personligt op og benytte pc’erne på Det kgl. Bibliotek i Århus eller København eller på Det Danske Filminstitut.

Lokale aviser

  • Fyns Social-Demokrat 1896-1967
  • Fyns Venstreblad 1892-1957
  • Langelands Social-Demokrat 1908-1943
  • Langelands Folkeblad 1965-1978
  • Middelfart Avis 1857-1938
  • Ærø Avis 1858-1963
  • Ærø Ventreblad 1924-1965

 

Se den komplette liste med alle aviser, der indgår i Mediestream Folkebibliotek

 

Vejledning

  • Du har adgang fra alle bibliotekets egne pc'ere.
  • Der er ubegrænset adgang til print og download.
  • Søger du på flere ord, så sæt med fordel citationstegn (") før og efter ordene.
  • Du må kopiere og printe til personligt brug.
  • Få tips til søgning her
  • Se ekursus om Mediestream


Af: Jill Iversen

Udgivet: Fredag 12. august 2022 • Opdateret: Onsdag 22. marts 2023