Kerteminde Bibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Irene Elisabeth Jensen

Kort om bogen

Pegebog med billeder af lastbiler. Kom med ind i førerhuset og se alle knapperne og følg med når lastbilens kran læsser træstammer. Velegnet til højtlæsning for 1-3-årige

Beskrivelse

Kvadratisk pegebog (17,5x17,5 cm) med en linjes tekst på hvert opslag og et billede, der fylder begge sider. Billederne er bl.a. af en lastbil, hvor chaufføren tilpasser ladet, så den kan køre med et hus. Der er også fotografier af en lastbil, der er ved at blive fyldt med korn. Bogen er en del af serien "Kig & peg," hvor der også findes Fly på arbejde og Traktorer

Vurdering

Spændende og anderledes billeder er det, der gør den her bog til noget særligt. Der er masser at snakke om på hvert billede, både noget af det, der er genkendeligt fra hverdagen og noget af det, man ikke rigtig ser, som fx lufthavnsbrandbilen eller når chaufføren skal sætte bilen til strøm

Andre bøger om samme emne

Til samme målgruppe findes Lastbiler, der besvarer spørgsmål om lastbiler. Til de lidt større børn findes Den rigtige bog om lastbiler, der fortæller hvad de forskellige lastbiler bruges til