Kerteminde Bibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Stine Bille

Kort om bogen

I denne fagbog kan du læse om bjørne. Der findes i alt otte forskellige bjørnearter, som alle har flere ting til fælles, bl.a. deres tykke pels. For 8-11-årige

Beskrivelse

“Fakta max" er en ny serie af fagbøger i A4-format. I denne fagbog bliver der vist og fortalt om de otte forskellige bjørnearter, der lever i verden. Teksten omfatter brødtekst, faktabokse, små kort og diagrammer. Der er zoomet ind på kropsdele, familieforhold, vægt- og størrelsesforhold, føde samt levested. Bogen starter med at vise på et verdenskort, hvor de forskellige bjørnearter lever, herefter gennemgås hver bjørneart på to dobbeltopslag. Bogen har indholdsfortegnelse og stikordsregister samt forslag til, hvor man kan læse mere om bjørne. Bogen har lix 22

Vurdering

Som de andre i denne serie er det en meget flot fagbog med store farvefotos og en tilhørende letlæst tekst. Bogen giver læseren mulighed for at se og læse om bjørne i deres rette perspektiver og habitater, og der er mange meget flotte store farvefotos, der viser de flotte bjørne

Andre bøger om samme emne

En anden let fagbog om bjørne kunne fx være Bjørne eller i bogen Verdens farligste bjørne