Kerteminde Bibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Pia Gunilla Park

Kort om bogen

Føler du dig nogen gange usynlig? Fylder dine tanker alt for meget og stikker de nogen gange helt af med dig og gør dig usikker på dig selv? Måske er du ikke så alene om følelsen som du tror. Graphic novel om at føle sig ensom, for 13-16-årige

Beskrivelse

Efter en hård morgen, hvor det triste spøgelse dårligt har kunne komme ud af sengen og komme i gang med dagen uden at blive væltet omkuld af en masse tankemylder, tager spøgelset til en overfyldt fest med en masse unge mennesker. Her sidder det helt alene, fortabt og modløst indtil det får øje på et andet spøgelse. Sammen forlader de festen og en god ide opstår - for måske er de ikke de eneste spøgelser i verden? Dansk oversættelse af serien "The Sad Ghost Club". Bagerst i bogen henvises til steder/organisationer, hvor man kan søge hjælp når man føler det hele bliver for svært

Vurdering

En virkelig fin og vigtig graphic novel holdt i sort/hvid og enkel i sin streg. Hovedpersonerne fremstår som spøgelser, med et lagen over hovederne, hvilket effektfuldt underbygger og beskriver følelsen af at være usynlig, og om ikke at føle sig som en del af fællesskabet. Ikke at blive set og hørt. En fortælling om håb, om at finde andre, som man kan spejle sig i og åbne sig for

Andre bøger om samme emne

Af andre graphic novels om at føle sig ensom, anderledes og forkert kan nævnes serien "Heartstopper", hvor 1 bind er Heartstopper. Bog 1, samt den danske Dagbog fra afgrunden som er let at læse, med lix 12