Kerteminde Bibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Irene Elisabeth Jensen

Kort om bogen

Sallys far overrasker familien med en skiferie, men han er ikke helt så god til at stå på ski, som han i første omgang bilder dem ind. Billedbog for 4-7-årige

Beskrivelse

Sally og hendes familie er taget på skiferie sammen med Svend og hans familie. Sallys far konkurrerer med Svends far, som er god til lidt af hvert. Sallys far siger, at han i hvert fald også sagtens kan stå på ski og tage den sorte løjpe, men det ender selvfølgelig ikke godt. Sally synes, det er lidt mærkeligt, hvordan far opfører sig på ferien. 14. bog i serien

Vurdering

Endnu en munter fortælling om Sally og hendes far, der laver sjove og genkendelige ting fra hverdagen. Bl.a. går Sallys far meget op i at slå Svends far hjem i Ludo. Historien er fortalt i et højt tempo, der også får den voksne læser til at trække på smilebåndet. Illustrationerne er som altid lavet af Thorbjørn Christoffersen og fyldt med små finurlige detaljer, som fx lillebror Eddie, der laver ballade i baggrunden

Andre bøger om samme emne

Der er mange bøger i Sallys far universet. I Sallys fars fede ferie er Sally og familien også på ferie. En anden sjov bog, der handler om sne og vinter er Bare numser i sneen