Kerteminde Bibliotekerne

Multimedievurdering

Forfatter : Lone Rahbek Christensen

Kort om spillet/multimediet

Kæmp dig vej gennem dystre landskaber fyldt med drager, trolde og andre grufulde skabninger. Klassisk fantasy-brætspil - nu i digital version - for unge og voksne

Beskrivelse

Spillet bygger på 4. udgave af det populære brætspil, Talisman, som udkom første gang i 1983. Man bevæger sig frit rundt på spillepladen, mens man slår med terninger og trækker kort. Der er 104 karakterer med hver deres unikke evner, og en del er låst i starten. Man finder våben og magiske genstande undervejs, og man skal bekæmpe talrige fjender. For 1-4 spillere lokalt eller 2-6 spillere online på PS4, og for 1-6 spillere på Switch (med en joy-con pr. spiller). PS4-udgaven indeholder spillet samt 28 udvidelser, mens Switch-udgaven har 13 udvidelser

Vurdering

Ikke alle brætspil er lige velegnede til at spille på konsollerne, men dette fungerer faktisk ganske udmærket. Fordelen ved konsoludgaven er naturligvis, at man altid har nogen at spille med, men ellers foretrækker jeg den fysiske udgave. Spillet bygger mest på held og til dels på taktik. Man introduceres løbende til spillets funktioner, og det fungerer fint, selvom spillet er ret kompliceret. Det er afgjort sjovest at spille mod andre i stedet for AI-spillere. Grafikken er flot og farverig, og der er stemningsfuld baggrundsmusik. Spillet fungerer også fint på Switchens lille format. PEGI: 7 samt ikon for skræmmende indhold

Andre spil/multimedier om samme emne/genre

Andre digitale versioner af brætspil er Gloomhaven (Playstation 4) og Monopoly madness (Playstation 4)