Kerteminde Bibliotekerne

Multimedievurdering

Forfatter : Finn Christiansen

Kort om spillet/multimediet

EA Sports fodboldspil, som dækker 2023/2024-sæsonen. For fodboldfans fra 8 år

Beskrivelse

Den lange række af FIFA-spil stoppede i 2022. Franchisen har skiftet navn til FC og nærværende spil er således første udgave af EA Sports nye fodboldspilserie. Langt det meste indhold er kopieret fra FIFA-serien, så spillere med FIFA-erfaringer vil føle sig hjemme med det samme. Alle hold, spillere, ligaer, stadions osv. er opdateret til indeværende sæson. Af gameplaymæssige forbedringer er især værd at nævne, at man kan vælge overordnet spillestil for holdet, ud fra egne og modstanderholdets spilleres foretrukne spillestile. Det giver taktiske muligheder, som ikke har været i spillet før. Derudover er der de grafiske forbedringer, hvor især animationer ved scoringer er mere naturtro end tidligere. Man kan stadig spille en træner- og spillerkarriere og Ultimate Team er fortsat med

Vurdering

Overgangen fra FIFA til FC er ret gnidningsfri. Det er et solidt fodboldspil i høj klasse. Et komplekst og gennemarbejdet gameplay, ledsaget af en fantastisk realistisk grafik. For første gang er Switch-udgaven gameplaymæssigt identisk med de øvrige platforme - et stort plus! Desværre halser grafikken på switch stadig lang bagud de øvrige. Ultimate Team er stadig plaget af, at man kan opbygge et superhold ved at bruge rigtige penge. De øvrige spillemodes er derimod ekstremt vellykkede. Målgruppen er fra 8 år. PEGI: 3 og ikon for in game-køb

Andre spil/multimedier om samme emne/genre

Spillet er meget lignende sidste års FIFA 23 (Playstation 4)