Kerteminde Bibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Dorthe Grønbæk

Kort om bogen

Bea og Basse er tvillinger og de bor sammen med mor og far i en lejlighed. Bea er lidt større end Basse, men Basse er nogle gange modigere end Bea. Billedbog for børn fra 3-5 år

Beskrivelse

Tvillingerne Bea og Basse går i børnehave og bor sammen med deres mor og far i en lejlighed. I "Bea og Basse - Bea er stor, og Basse er lille" driller Bea sin bror med at han er lille og dum. Det bliver Basse ked af, men da de finder en edderkop er Basse pludselig den modigste. I "Bea og Basse - Basse skal tisse rigtig meget" har Basse det sjovt i puderummet med sine venner, men han glemmer at gå på toilettet. I "Bea og Basse - Bea og Basse klipper hår" har tvillingerne ikke lyst til at tegne, men lister ud på toilettet med en saks og leger frisør, så Beas hår bliver helt kort. Bøgerne måler 16,5x13,5 cm. Forfatter og illustrator har sammen også lavet serien om Molly Allerbedste Molly - og den nye skole

Vurdering

Fantastisk ny serie om et charmerende tvillingepar. Søde genkendelige hverdagshistorier fortalt i et enkelt og ligefrem sprog. Søde farverige illustrationer tegnet på hvid baggrund uden mange detaljer, men kun med de vigtigste effekter fra fortællingen. En meget fin og helstøbt billedbogsserie, som er nem at tage med på tur

Andre bøger om samme emne

Serien om Frede og Selma Frede og Selma og et ret højt træ handler også om hverdagens små og store problemer og det samme gælder for Alberte Windings bøger om Anker Anker og råbemanden