Kerteminde Bibliotekerne

Multimedievurdering

Forfatter : Lone Rahbek Christensen

Kort om spillet/multimediet

Daigadai-imperiet har længe udsultet Dungeonidas, og de 4 knight witches går til modangreb sammen med pigen Rayne. Udfordrende og eventyrlig metroidvania for børn fra 8 år samt unge og voksne

Beskrivelse

The knight witch er et metroidvania-spil i 2D, med elementer af deck building og twin-stick shooter. Man flyver rundt og nedskyder fjender. Man har løbende 3-6 kort med besværgelser, som kan bruges til magiske angreb. Det koster mana at bruge magi, og den samles op, når man har nedkæmpet fjender. Man kan købe nyt udstyr undervejs. For 1 spiller

Vurdering

Spillet er utrolig flot, underholdende og udfordrende. Der er en meget svær bosskamp lige i starten, hvor man sandsynligvis skal prøve et antal gange. Derefter bliver spillet markant lettere, samtidig med at der er en tutorial. Det virker som en lidt underlig prioritering i spillet. Der er checkpoints undervejs, men de er ikke altid optimalt placeret, så ind imellem starter man et godt stykke tilbage, hvis man dør. Der er et ret specielt level-system, hvor heksene styrkes af indbyggernes tiltro til dem, så det kan godt betale sig at informere folk undervejs. Grafikken er utrolig flot og detaljeret i kulørt tegneseriestil, og scenarierne er eventyrlige og varierede. Denne deluxe edition indeholder kode til digitalt soundtrack samt 4 billedkort. PEGI: 12 samt ikon for sprog. Kan spilles fra 8 år

Andre spil/multimedier om samme emne/genre

Andre flotte og eventyrlige metroidvania er Aeterna noctis (Playstation 5), Wonder Boy - the dragon's trap (Playstation 5) og Blasphemous (Playstation 4)