Kerteminde Bibliotekerne

Multimedievurdering

Forfatter : Christian Hundebøl Høj

Kort om spillet/multimediet

I september 1987 passer radio-DJ'en Forrest Nash nattevagten på lokalradioen i Gallows Creek. Da sheriffen bliver myrdet, og byens gamle seriemorder The Whistling Man vender tilbage, må Forrest hjælpe lytterne med at undvige ham. Et unikt first-person horror/puzzle-spil. Fra 15 år

Beskrivelse

Spillet foregår udelukkende på radiostationen, hvor du som Forrest skal betjente mikserpulten, afspille reklamer og vende plader, mens du sammen med din makker på stationen, Peggy, hjælper byens borgere med at regne ud, hvordan de kan undvige seriemorderen, der lader til at være løs. Du skal fx tolke bykort, finde vejledninger til at "hot wire" en bil og lokke morderen rundt i en bygning ved hjælp af ringende telefoner. Undervejs går du også på opdagelse i den mørklagte radiostation efter værktøjer og nye plader at spille

Vurdering

"Killer frequency" tager noget af det bedste fra horrorspil som The Quarry (Playstation 4) eller Until dawn og walking simulators som "Gone home" eller "Firewatch" og mixer dem til et ret originalt og vellykket indiespil med gennemført 80'er look og gode horror-slasherflim vibes, men uden for meget uhygge. PEGI: 12 samt ikon for sprogbrug

Andre spil/multimedier om samme emne/genre

"Killer frequency" er en slags blanding af narrative horrorspil, hvor du skal tage hurtige og kloge beslutninger for at redde personerne, og så walking simulators som Call of the sea (Playstation 4) eller som klassikerne "Firewatch" og "Gone home", som bibliotekerne desværre ikke tilbyder