Kerteminde Bibliotekerne

Multimedievurdering

Forfatter : Lone Rahbek Christensen

Kort om spillet/multimediet

Er du vild med fart og fede motorcykler? Så spring op på kværnen og deltag i det legendariske motorcykelløb Tourist Trophy på Isle of Man. For unge og voksne med benzin i blodet

Beskrivelse

Det legendariske motorcykelløb "TT Isle of Man". finder sted hvert år på den lille ø i det irske øhav. Løbet regnes for ét af de farligste racerløb i verden og startede i 1907. Spillet indeholder 32 baner fordelt på 200 km vej. Man kan vælge imellem 38 officielle motorcykler og deltagere fra sæson 2022 - 17 fra Supersport og 21 fra Superbike. Man deltager først i uofficielle events og senere får man adgang til de officielle “Tourist Trophy"-events. Man kan deltage i ekstra udfordringer og løbende opgradere sin motorcykel, og man kan også tilpasse sine egne events. Der er 3 sværhedsgrader. For 1 spiller lokalt og 2-10 spillere online

Vurdering

Spillet er flot og udfordrende, og virker autentisk og realistisk. Styringen fungerer rigtigt fint og intuitivt. På den nemmeste sværhedsgrad er spillet også velegnet til begyndere. Der er en omfattende tutorial i 27 dele. Landskaberne er smukke og varierede, og der er flotte lys/skygge-virkninger. Enkelte ting som fx tilskuernes ansigter er dog knap så detaljerede. Der er markant længere loadtider på PS4 og Switch, og grafikken på Switch er ikke helt så flot som på de øvrige konsoller. PEGI: 3

Andre spil/multimedier om samme emne/genre

Spillet er 3. del i serien, som startede med TT Isle of Man - ride on the edge (Nintendo Switch). Af andre motorcykelspil kan nævnes Monster energy supercross (Nintendo Switch) og Rims racing (Nintendo Switch)