Kerteminde Bibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Elisabeth Bennetsen

Kort om bogen

Søstrene Maddie og Evie er flyttet ud på en gård med deres forældre. Maddie drømmer om egen hest, og Evie elsker alt med prinsesser. En dag opdager de en mærkelig brønd på gården. Er det mon en ønskebrønd? Sød og hyggelig bog til oplæsning fra 5 år. Selvlæsning fra 9 år

Beskrivelse

Det eneste Maddie drømmer om er en hest. Så hvad er der ved at bo på en gård, når man ikke må få en? Hendes lillesøster vil bare være prinsesse. I Hestenes dal - Magiske Maximus  opdager de en mærkelig brønd. Kan den bruges til ønsker? Maddie ønsker naturligvis en hest, og Evie en prinsesse som ven. Og pludselig står der en helt fantastisk hest hos dem. En hest Evie synes hun kender. I Hestenes dal - Alletiders Angus er eventyret ikke slut. Endnu en fantastisk hest dukker op, men hvorfra? Forfatteren kender vi fra en anden serie om feer På et øjeblinkI USA er der foreløbig udkommet 5 bøger

Vurdering

Sød serie, som mixer Disney prinsesseuniverset med nuttede kæledyrsheste. Et mix, som mange små piger derfor vil stornyde. De er tilpas spændende og af en overkommelig længde både til højtlæsning og selvlæsning. De mange illustrationer er i s/h og lidt stive i udtrykket, men passer til handlingen. Serien skal læses i rækkefølge

Andre bøger om samme emne

 5 minutter i godnat (Hestehistorier) handler også om Disney prinsesser og deres heste. I serien "Kæledyrsprinsessen" handler Kæledyrsprinsessen - den ensomme pony om en forladt pony