Kerteminde Bibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Pia Gunilla Park

Kort om bogen

Tre, to, en - bag! Gå i køkkenet sammen med Mille, der vandt Juniorbagedysten i 2022, og bag de lækreste og hyggeligste kager og søde sager. Til børn fra 6 år med voksenhjælp i køkkenet - eller alene fra 12 år

Beskrivelse

Mille Jensen vandt Juniorbagedysten i 2022 og deler i denne bog opskrifter på forskellige typer kager og søde sager. Bogen har indholdsfortegnelse, hvor opskrifterne er delt op i fem hovedkategorier: "Portionskager", "Temakager", "Bradepandekager", "Skærekager" og "Søde sager". Opskrifterne er bygget op med kagens navn, "Det skal du bruge", hvor ingredienserne listes op, "Sådan bager du", hvor man følger opskriften punktvis, og et "Tip", hvor man lige får et ekstra fif til opskriften. Der er fotos af kagerne

Vurdering

Fin og indbydende bagebog med en masse lækre fotos af de lækre kager, man kan fremtrylle i køkkenet. Der er mange lækre opskrifter, som fans af Juniorbagedysten og bageglade børn vil elske at kaste sig over i køkkenet

Andre bøger om samme emne

Er du glad for at trylle med mel, sukker og deslige, så kan du også kaste dig over bagebøger som Klar, parat bagebog, Kagetid! eller K for kage, hvor du kan møde Sara, som er kendt fra programmet "Løvens Hule" med virksomheden "K for Kage"