Kerteminde Bibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Julie Arndrup

Kort om bogen

Karen har glædet sig i årevis til at starte i skole, og nu sker det endelig. Men man lærer ikke det hele i løbet af den første uge, og Karen må lægge en plan - og være tålmodig. Varm, rørende og morsom højtlæsning for ca. 5-7-årige

Beskrivelse

Efter at have glædet sig og forberedt sig i omkring 2 år er Karen mere end klar til første skoledag. Alligevel er det spændende og en anden form for glæde, for hun ved jo ikke, hvad der helt skal ske. Noget med nogen flødeboller, har hun hørt. Og et skema, hvis man er heldig. Karen synes, det hele går lidt langsomt da de mest holder frikvarter og lærer hinandens navne, men så lægger Karen en plan. Og snart er hun godt i gang med skolelivet. Illustreret af Signe Kjær

Vurdering

Denne lektør nåede til side 33, før hun fik fugtige øjne, og de holdt hele historien igennem. Absolut vidunderlig, hjertevarm og rørende historie om at starte i skole og være lidt utålmodig efter at lære det hele. Vad Bruun rammer i den grad plet med sine beskrivelser af hverdagens bittesmå dramaer, og kombineret med Signe Kjærs farverige og smukke tegninger bliver det nærmest perfekt. Det er den tredje bog om Karen, men den kan sagtens læses uafhængigt af de to første

Andre bøger om samme emne

Den første historie om Karen er Karen begynder ikke i skole. En anden stemningsfuld illustreret højtlæsningsbog om skolestart og venskaber er fx Malle og kærligheden