Kerteminde Bibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Bodil Pedersen

Anvendelse/målgruppe/niveau

Materialet består af to dele - dels Den magiske skrift om tidlig skriftsprogsstimulering, en vejledning for pædagoger og lærere - dels Jeg kan også skrive henvendt til førskolebørn. Den er udformet som en lille, inspirerende historie om legeskrivning. Den handler om Anton, der i sin hverdag forsøger sig med legeskrivning. Fra 4 år

Beskrivelse

Formålet med materialet er at sætte fokus på betydningen af at arbejde med skriftsprogsstimulering ikke bare i indskolingen, men også langt tidligere, bl.a. for at styrke læse-staveudviklingen senere. I vejledningen argumenteres for nødvendigheden af, at forældre og pædagoger inddrager skriftsproget i en legende ramme. Der gives mange anvisninger og brugbare ideer til, hvordan man stimulerer børn til at udtrykke sig i tale, tegning og på skrift

Sammenligning

For samme målgruppe findes ikke meget så let tilgængeligt

Samlet konklusion

Materialet virker enkelt, inspirerende og anvendeligt. Det er overskueligt at sætte sig ind i for forældre og pædagoger. Ideer fra praksis sættes ind i en teoretisk ramme. Der er omfattende litteraturlister til teori og praksis til yderligere fordybelse. Børn på 4-5 år vil ønske at få legeskrivebogen læst op igen og igen. Den appellerer til deres fantasi og kreativitet, samtidig med at den opfordrer til, at de laver deres egen hemmelige skrift