Kerteminde Bibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Susanne Dahl Jensen

Kort om bogen

Hjertevarm julebog fortalt i 24 kapitler, der gør den velegnet til december måneds højtlæsning fra 6 år og til selvstændig læsning fra 10 år

Beskrivelse

Det er snart jul og historiens hovedperson Julian, har også snart fødselsdag nemlig juleaften, hvor han fylder 11 år. Normalt er det den bedste dag i hele året for Julian, men i år glæder han sig slet ikke, for han har har mistet sin lillesøster. I første kapitel bliver både læseren og Julian præsenteret for pigen Hedvig med det røde hår og de mange fregner. Hvem er denne mystiske pige, der kommer med livsglæde, varm kakao og brunkager og som gerne vil være hans ven? Den norske forfatter Maja Lunde har skrevet flere bøger til både børn, unge og voksne bl.a. den humoristiske serie, for de 9-12-årige, "Verdens cooleste klike", hvor første del hedder Sceneskræk. Illustrator Lisa Aisato har både skrevet og illustreret egne værker bl.a. En fisk til Luna og har illustreret andres værker som fx Frøen og fluen af Jesper Wung-Sung

Vurdering

Utrolig rørende og velskrevet julehistorie med fantastiske illustrationer, der helt bestemt er med til at skabe en magisk julestemning

Andre bøger om samme emne

Her er julestemning for alle pengene a la Et juleeventyr (Ill. P.J. Lynch), men også søgen efter juleglæden, familiesammenhold og venskab som i TV2s julekalender fra 2015 Juleønsket. Disc 1