Kerteminde Bibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Signe Rugtved Andersen

Kort om bogen

Vidste du at menneskeknogler er stærkere end beton? Eller at håret vokser 1 cm om måneden? Skøn bog med fakta og rim om vores fantastiske krop, der vil vække glæde hos småbørnsfamilier, børnehaver og indskolingsklasser

Beskrivelse

"Arme kan kramme og kaste og ramme og løfte og skubbe og slå med en pind". På første opslag af Marianne Iben Hansens nye billedbog handler det om armene og hænderne, der - foruden et rimet vers - præsenteres med fakta og illustrationer, samt forslag til sjove øvelser og aktiviteter, der knytter sig til netop armene og hænderne. Du synes måske at du kender din krop ud og ind - men du vil med garanti lære noget, du ikke vidste i forvejen, om de 17 dele af kroppen, der præsenteres her, blandt andet hjernen, blodårerne, håret og næsen. Peter Bay Alexandersen har illustreret

Vurdering

Skøn rimet billedbog, fyldt med imponerende fakta om kroppen. Hansens rim er i høj grad oplæsningsvenlige og rummer både humor og sproglige finurligheder. Bogen er flot illustreret med Peter Bay Alexandersens charmerende, farvelagte illustrationer, der skaber dynamik, med masser af små scener rundt om på siderne

Andre bøger om samme emne

Marianne Iben Hansen er nok mest kendt for sin nyklassiker Axel elsker biler, der helt sikkert også er et hjemlån værd. Fine chancer for et godt rim - og grin - finder du også hos Lotte Salling, og små rimfans vil kunne lære mere om kroppen i fx Peter puslespil