Kerteminde Bibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Lotte Lykke Simonsen

Anvendelse/målgruppe/niveau

På en enkel og fin måde fortæller pegebogen børn fra 2-4 år om følelser. Bogen er velegnet til samtale om emnet

Beskrivelse

I 2010 kom pegebogen Se på mig - se på dig! i samme stil. Illustratoren/forfatteren er kendt fra flere brugs-billedbøger. Her er det en pegebog om følelser. Bogen fortæller om alle de mange følelser man kan opleve. Både alene, men også sammen med venner eller mor og far. Man kan blive noget så sur på mor, vred på sin bedste ven eller vildt bange når man kommer ind i et mørkt rum. Men heldigvis er mor og far der til at hjælpe og forklare hvad følelserne gør ved én. Bogen kommer rundt om emnet følelser, på en charmerende og humoristisk måde, der lægges op til en god dialog barn og voksen imellem. Bogen indeholder et par store flapper, der giver historien en ekstra dimension. Tekst og illustrationer udstråler i al deres enkelhed en egen charme. Stregen er naturalistisk og er tegnet i en blød, varm streg i stærke farver. Teksten er enkel og fortællervinklen er barnets. Bogens sider er i kraftig, lamineret pap, så den tåler fint de mange fingre, der vil pege og bladre. Ligesom i den tidligere bog, indeholder denne bog også et lille spejl, som fint indgår i historien

Sammenligning

Bogen er en kortfattet og enkel pegebog om kroppen og et fint supplement til allerede eksisterende titler i samme sværhedsgrad, fx Den lille frække elefant, 2008, og Her er jeg! 2004

Samlet konklusion

Pegebogen giver børn fra 2-4 år en enkel og fin første viden om alle de følelser de indeholder