Kerteminde Bibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Lars Aagaard

Anvendelse/målgruppe/niveau

Billedbog for de 4-9-årige med en tydelig morale i børnenes egen højde

Beskrivelse

Palle P bor virkelig alene, på en ludende klippe ved det øde hav. Han ønsker sig en skat, som han kan passe dag og nat. Det ønske opfyldes med en kæmpestor perle, som i starten gør ham lykkelig. Lige til det går op for ham, at den kunne blive stjålet. Så starter et sandt rustningskapløb med dolk, sværd, revolver, bazooka og endelig en ordentlig kanon. Den er ladt og går af, for Palle er træt af at våge og bekymre sig. Drengen Jon dukker op og mener ikke, Palle kan skyde nogen. "Jeg er ikke nogen tyv, og du ku' aldrig slå ihjel," siger Jon og ser på Palle, "ku' du vel?". Så starter den store legen krig med Palles våben - "men altså uden noget i". Perlen ligger forladt på Palles fortrappe. Ranheimsæters tegninger skuffer aldrig, han formår at tegne både det fortalte og alt det bagved liggende og at fange historiens surrealistiske nerve og samtidig holde benene solidt plantet på jorden

Sammenligning

Minder i funktionalitet om Lotte Sallings billedbøger om Fie og hendes far

Samlet konklusion

Billedbog med herlige tegninger og en sund moral fortalt i rimede vers