Kerteminde Bibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Erik Damskier

Anvendelse/målgruppe/niveau

Forfatteren beskriver selv målgruppen som pædagogstuderende, børnehaver og andre som har interesse i at færdes i naturen

Beskrivelse

Steffen Holberg er lærer og friluftsvejleder og har tidligere bidraget til Friluftsliv i det 21. århundrede en artikelsamling om friluftsliv. Her har han skrevet en bog om brugen af naturen i pædagogisk arbejde med mindre børn. Bogen rummer et kort afsnit med overordnede betragtninger af pædagogisk og praktisk art og dernæst en række kapitler med praktiske anvisninger og råd om at færdes med børn i naturen, om aktiviteter, redskaber, udfordringer og løsningsforslag. Bogen er illustreret med en lang række fotografier af børn i forskellige situationen og af nogle af de aktiviteter, der omtales. Undervejs er der 2 fortællinger om konkrete børn. Der fortælles om naturbørnehaven Solbakken i Odsherred og om et skoleprojekt for 5 såkaldt uunderviselige drenge i 8-12-årsalderen, der i 2 år holdt skole i naturen med stor succes. Bogen afsluttes med en omfattende litteraturliste med bøger om naturpædagogik og speciallitteratur om de forskellige delemner

Sammenligning

Litteraturlisten rummer 12 bøger under overskriften Naturpædagogik. Af dem er i hvert fald Håndbog i naturpædagogik af Ole Wohlgemuth fra 2004 tilrettelagt på samme vis som den foreliggende, men nogle af de andre titler fokuserer lidt anderledes

Samlet konklusion

Bogen er nemt læst og rummer mange gode ideer og praktiske råd og vink, og man fornemmer tydeligt forfatterens dybe engagement i både børn og natur