Kerteminde Bibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Lise Lotte Larsen

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

Tematisk knytter denne billedbog om forbrugerismens problem tråde til 70'ernes samfundskritiske børnelitteratur. Men i modsætning til budskaberne dengang, der som regel kunne tilbyde en(politisk) løsning, præsenterer denne bog en opløsning af problemet. Budskabet her er en afbalanceret helhedsforståelse af spillet mellem forskellige materielle og psykologiske kræfter. FrækkeJensen er en glad, dynamisk forbruger med, et voldsomt livsbegær. Han fræser rundt i sin store bil og henter ting hjem til sit hus på bakken. De ting, han er færdige med ryger ud over hækken og nedpå lossepladsen. Hans antipode, lille stille Frede, en vegeterende kreativ opfinder, slår sig ned på lossepladsen og får den efterhånden omskabt til et frodigt økologisk paradis, der ender med ikkealene at være Jensens foretrukne opholdssted, men også leverandør til hans forbrug. Således sluttes cirklen, modsætningerne mødes og erkender deres gensidige afhængighed. Her er ingen skurke,helheden og komplementaritetenbliver den lykkelige slutning på dette moderne 'holistiske' eventyr. I forvejen er der lighedspunkter mellem Karrebæks og Windings børnelitterære profiler (omendforskel i tonefald), og som man kan forestille sig er DK den rette til at skildre både Jensens fladnakkede overmod og den myldrende kreativitet på Fredes losseplads. Aktuel og opløftende billedbog,der kan forstås fra 4-års alderen