Foto:Transparent language online

Med Transparent Language Online kan du lære over 110 forskellige sprog – fra din computer, tablet eller smartphone. Så kan du lære lige hvor og hvornår det passer dig - du skal blot bruge dine låneroplysninger fra Kerteminde Bibliotek og så er du i gang!

Gå direkte til Transparent Language Online her

 

Vejledning:

  1. Log ind med dit bibliotekslogin – hvis du ikke allerede har et, så kan du oprette dig som låner her (Link til bliv låner).
  2. Første gang skal du trykke ”sign up” og oprette en bruger – herefter kan du blot logge ind.
  3. Vælg hvilket sprog du vil lære.
  4. Begynd at lære sprog!

Der er også en app, som hedder ”Transparent Language online” – den kan du bruge, når du har oprettet dig som bruger.


Hvad er Transparent Language Online?

Transparent Language Online er grundlæggende engelsk. Så man lærer et fremmedsprog fra engelsk. Således kan man lære fx italiensk fra engelsk, men ikke italiensk fra dansk.  Man kan også lære dansk fra engelsk, spansk og tyrkisk

Efter en introduceret test af dit nuværende niveau vil Transparent Language Online skræddersy et læringsforløb efter dine behov. Du kan tilpasse forløbet efter hvor lang tid du har om dagen eller hvis du har bestemt aspekt af sproget du gerne vil fokusere på.

Med mere end 25 forskellige læringsaktiviteter er du garanteret et dynamisk sprogforløb, der ikke bliver kedeligt. Hvis sproget har sit eget alfabet, så hjælper Transparent Language Online dig selvfølgelig også med at blive fortrolig i det.

Til de mindste er der tilbuddet Kidspeak – her kan de lære engelsk, kinesisk, fransk, tysk, italiensk eller spansk. Gennem lege og sange bliver børn introduceret til op mod 700 ord og gloser på det valgte sprog. For de ældre børn vil appen også hjælpe dem med grammatik og udtale.



Af: Jill Iversen

Udgivet: Fredag 23. februar 2024 • Opdateret: Fredag 23. februar 2024