Efterårsferien byder på masser af hygge og gode oplevelser på Kerteminde Bibliotekerne.
Gå på opdagelse i dragernes verden og lav din egen drage eller dragemaske. Du kan også finde et brætspil frem og udfordre familien eller sætte dig godt til rette med en god bog til vores læsemaraton.
Og så skal vi selvfølgelig fejre, at vores læsedrage endelig får sit helt eget navn.
Der er noget for både dig, der elsker at være kreativ, dig, der elsker bøger, og dig, der bare har lyst til en hyggelig stund på biblioteket.
Alle aktiviteterne er gratis, men nogle kræver tilmelding.
Se alle efterårsferiens aktiviteter herunder, og find noget, der passer til dig.