Forfatterstafet: Niels Frank
Niels Frank er blevet kaldt forfatternes forfatter. Årsagen er, at dialogen med andre forfattere og kunstnere vejer tungt og er tydelig igennem hele forfatterskabet. Hans forfatterskab er en løbende samtale om kunsten og dens væsen, der aldrig bliver færdig
Af Nadja
”Fanden tage dig” fra 2022, med genretitlen ”Beretning om et kvindedrab”, skiller sig ud fra resten af Niels Franks forfatterskab. Bogen handler om tiden op til og umiddelbart efter, at Franks søster Elin blev dræbt af sin eksmand.
Hans aktuelle værk ”Det slutter her” fra 2025 er en selvstændig fortsættelse til ”Fanden tage dig” og har genretitlen ”Beretning om en familie”. Den begynder, hvor ”Fanden tage dig” ender, nemlig med sagen mod den mand, som dræbte Niels Franks søster, Elin, efter 30 års ægteskab, da hun ville skilles. Niels Frank lytter i landsretten til drabsmanden, der forsøger at få nedsat sin straf med bl.a. en forklaring om, at der var nedarvede psykologiske problemer i Elins familie, derfor ville hun ikke gå til psykolog med ham. Niels Frank beslutter ikke at lade den fortælling stå for sig selv.
Se hele interviewet med Niels Frank hvor han taler om "Det slutter her"