Kerteminde Bibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Mette Balle Christensen

Kort om bogen

Emilie, Max, Snusesvinet og Bedstefar udgør tilsammen Monsterjægerklubben, så da Griselda Grus spøgelsestog pludselig er fyldt med ægte monstre, er de klar til at hjælpe. Letlæsning for 6-9-årige

Beskrivelse

I “Spøgelsestoget i Mørkeby" skal Monsterjægerklubben hjælpe Griselda Gru med at slippe af med levende monstre, der skræmmer livet af folk i hendes spøgelsestog. Med hjælp fra Monstertelefonen, der kan afsløre monstre og Monsterpusteren, som Bedstefar har bygget, går de i gang med at finde monstrene og få dem til at forsvinde. I “Spøgeri på Mareridtsborg" skal Monsterjægerklubben hjælpe grev Gustav, hvis hjem er fuld af spøgelser, der larmer. Heldigvis har de Monstertelefonen, der kan afsløre spøgelserne, og Monsterpusteren, der kan bruges til at blæse spøgelserne af vejen

Vurdering

To virkelige gode og sjove letlæsningsbøger! På hver anden side er en lille opgave, som læseren skal løse - fx en labyrint, hvor man skal finde den rigtige rute, eller to billeder, hvor man skal finde fejl. Der er også opgaver, der kræver, at læseren bruger sin sunde fornuft til fx at finde ud af om grev Gustav er gået indenfor eller om han stadig er udenfor. Bøgerne er gennemillustrerede med skønne, farve- og detaljerige tegninger, der er sjove at gå på opdagelse i. Teksten er sat op med god plads mellem linjerne

Andre bøger om samme emne

I samme genre findes fx Spøgelsesjagt eller Spøgelsesvikaren