Kerteminde Bibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Louise Urban Andersen

Kort om bogen

Youtuberen Julia Sofia guider dig til at turde tro på dine drømme og tænke positivt. For piger på 12 år og opefter

Beskrivelse

Julia Sofia har mere end 180.000 følgere på YouTube og er en af de største influencere p.t. Hun fortæller om sit liv som youtuber, men i bogen er der faktisk endnu større fokus på de ting, som hun har kastet sig ud i, hvor hun ikke har været sikker på, om hun ville fejle eller få succes. Hun fortæller om at turde drømme stort og føre drømmene ud i livet og satse alt. Hun fortæller om sin deltagelse i "Vild med Dans", udgivelsen af sin første bog Smuk indeni - smuk udenpå og tilblivelsen af hendes eget firma Noble Nordic, der sælger makeup. Julie Sofia beretter om viljen til at udføre sine drømme med engagement, tålmodighed og hårdt arbejde. Der er gode råd til hvordan man når sit mål, hvordan man undgår overspringshandlinger og hvordan to-do lister giver struktur og tilfredsstillelse

Vurdering

Bogen taler lige ind i unge pigers hverdag med makeup, mangel på selvtillid, store drømme og kærlighed. Julia Sofia taler ikke ned til læseren, men formår med sproget at dumpe ned lige der, hvor de unge er

Andre bøger om samme emne

En del youtubere har udgivet bøger i de seneste år, bl.a. Kristine Sloth med Både og - og hverken enten eller