Kerteminde Bibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Marion Tirsgaard

Kort om bogen

Stimuler dit barns sanser med denne følebog, der har masser af effekter og forskellige overflader, som dit barn kan røre ved. Til leg, begrebsindlæring og stimulering af den taktile sans. For 0-2 år

Beskrivelse

Der er masser af røre ved, snakke om og se på i denne pegebog, der kommer rundt om forskellige begreber som farver, former, kroppen og dyr. Bogen har forskellige overflader, som barnet kan røre ved og opfordrer med korte spørgsmål barnet til at snakke om det, man ser. Bogen viser desuden, hvordan man med maling kan forvandle hånd- og fodaftryk til dyr som fisk, fugle og sommerfugle. Bagerst i bogen kan man indsætte et billede af barnet. I samme serie findes Se, rør og føl, der lige som denne, stimulerer barnets taktile sans med masser af effekter

Vurdering

En flot og solid pegebog, der udover at stimulere barnets taktile sans, opfordrer til snak om bogens indhold og inspirerer til kreativ leg med maling. Illustrationerne er farverige og sat på hvid baggrund, og bogen har kraftige papsider

Andre bøger om samme emne

Der findes flere pegebøger med rør-og-føl effekter som fx Dyr og Min rør og føl bog om farver og former