Kreativ vinterferie: Vi klipper flotte forårsblomster
Børnene kan komme på biblioteket i vinterferien og klippe fine vintergækker, erantis og krokus. Det er da den perfekte pynt til de grå vinterdage.
Af Kimmie
Bibliotekerne i Langeskov, Munkebo og Kerteminde inviterer børnene til at være kreative i vinterferien.
Vi har fundet saksene, limen og det flotte karton frem, så man kan klippe de fineste forårsblomster.
Det er gratis at deltage og biblioteket stiller materialer til rådighed. Det eneste man skal medbringe er en voksen, hvis man ikke er stor nok til at kunne styre saksen selv.
Hvor og hvornår:
Bibliotekerne i Kerteminde, Langeskov og Munkebo - i den betjente åbningstid.
Det er i vinterferien fra mandag d. 10. februar til fredag d. 14. februar
Vi har også brætspilscafe i vinterferien!
Børnene kan komme til brætspilscafe onsdag d. 12. februar kl. 12-15.30 på Kerteminde Bibliotek. Læs mere om det her.